|
1. Årets medstuderende Har en af dine medstuderende gjort en positiv forskel for dig igennem dit studie på BSS ved fx at hjælpe dig gennem hårde eksamener, spredt fest og farver på mørke dage eller på anden vis gjort en forskel for dig? Så vis din taknemmelighed ved at nominere ham eller hende som Årets medstuderende.
2. Årets forelæser Hvem af skolens forelæsere kan forvandle en tre timers forelæsning fredag eftermiddag til ren fornøjelse? Dette er din mulighed for at nominere den forelæser, som du synes, der enten på grund af sin personlighed, sin faglighed eller andre evner har fortjent æren at blive kåret som Årets forelæser.
3. Årets øvelseslærer/holdunderviser Har du haft fornøjelsen af en entusiastisk, talentfuld og kompetent øvelseslærer/holdunderviser? Har denne person kunne omdanne langhåret teori til forståelig viden? Fortæl denne øvelseslærer/holdunderviser, at han eller hun har gjort en forskel på dit studie ved at nominere ham/hende til Årets øvelseslærer/holdunderviser.
4. Årets SL-medarbejder Hvem er den herlige medarbejder i caféen, der altid sender et smil over disken sammen med din frokost og eftermiddags kaffe? Eller er der en som du bare altid bliver i godt humør over at blive betjent af i de stressede eksamens perioder? Nominér den SL-medarbejder gør en forskel for dig som studerende på BSS.
5. Årets forening Der er et sprudlende foreningsliv på BSS, men hvilken forening synes du, der især skiller sig ud? Nominér den forening, som du synes fortjener at kunne kalde sig Årets forening.
6. Årets SL Nice Price Med et SL-medlemsskab åbnes dørene for et hav af Nice Price-aftaler, hvor du som studerende kan spare masser af penge. Nominer den SL Nice Price-aftale synes du, der er den bedste.
7. Årets hunk Hvem er han, skolens lækreste fyr!? Er det ham med det uimodståelige smil eller ham med det velplejede hår, som oven i købet har en velproportioneret krop? Nominér den fyr, som du synes, skal have æren at blive kåret som Årets hunk.
8. Årets babe BSS er kendt for at have byens smukkeste piger, men hvem skiller sig ud fra mængden? Er det hende med de smukke øjne eller hende med det frække smil? Nominér den pige, som du mener, er skolens skønneste og bør få prisen som Årets babe.
9. Commerciel Awards-prisen Dette er prisen, som hylder det hårde og dedikerede arbejde, som mange studerende hver dag udfører for andre studerende på BSS. Er der en person, et nyt initiativ eller et projekt, som du mener, der virkelig har gjort en forskel for de studerende? Så nominér denne person eller gruppe til den prestigefyldte Commerciel Awards-pris.
10. Commerciel Magazine-prisen (artikel/foto) Commerciel Magazine nominerer tre journalister/fotografer, der enten har skrevet en ekstraordinær god artikel eller taget et uforglemmeligt foto til Commerciel Magazine. Hvem fortjener prisen som Årets artikel/foto?
|